Orientering om politisag fra 2023

29. februar 2024

I pinsen 2023 kom det til bestyrelsens kendskab, at en 13-årig pige havde anmeldt et medlem af Tvisturs bestyrelse til politiet for blufærdighedskrænkelse.

Pigen var ikke medlem af Rideklubben Tvistur. Hun gik til ridning på Nordjysk Ridecenter, hvor Rideklubben Tvistur også holder til.

Rådgivet af Danmarks Idrætsforbund (DIF) valgte Tvisturs bestyrelse straks at suspendere vedkommende medlem af bestyrelsen.

Mens politiet efterforskede sagen fik vedkommende forbud af Tvisturs bestyrelse mod at opholde sig på områder, hvor Rideklubben holder til, hvilket vedkommende efterkom.

Som følge af efterforskningen vurderede politet at der ikke er begået noget strafbart. Bestyrelsesmedlemmet blev således ikke sigtet.

Derpå ophævede bestyrelsen forbuddet mod bestyrelsesmedlemmet om at komme på områder, hvor Rideklubben holder til. 

Samtidig ophævede bestyrelsen suspenderingen fra bestyrelsen. Vedkommende er derfor medlem af Tvisturs bestyrelse. 

Tvisturs bestyrelse ønsker at oplyse, at det er en betingelse for at kunne vælges til poster i Tvistur, at man kan fremvise en ren børneattest.