Meddelelse ang. Tvisturs stævner og COVID-19

14. april 2020

På baggrund af myndighedernes seneste udmeldinger om COVID-19 samt aflysning af DM og NM er vi i Tvistur desværre nødt til at aflyse alle forårets stævner. Det drejer sig om Forårstævnet d. 2.- 3. maj, Pinsestævne d. 29. maj – 1. juni samt 1-dags stævnet d. 20. juni.

Selvom vi er enormt kede af at det ikke er muligt at afholde stævner, er vi også helt klare over at det er det eneste rigtige i forhold til at begrænse smittespredning.

Vi håber at I i stedet vil deltage i Coronakeppni, vores virtuelle stævne, hvor vi kan være til stævne sammen, men stadig opretholde myndighedernes anbefalinger. Hvis du ikke nåede at være med i Part 1, er det med glæde at vi kan meddele at vi vil afholde Part 2, samt finaler på Tvisturs bane når vi engang må samles igen. Hold øje på Tvisturs Facebookside og hjemmeside, hvor der snarest vil komme yderligere opdateringer.