Tvisturs følshow – lørdag den 19. oktober

Tvistur har den glæde at kunne invitere til årets føl- og unghesteshow lørdag den 19. oktober 2019.

Programmet starter kl. 09:00, hvor vores dommer, John Siiger Hansen, giver praktiske informationer om, hvordan hestene skal vises under bedømmelsen, krav til fremviser, tidsplan og yderligere informationer.

Her skal der afleveres en tro- og love erklæring på tilmeldte heste, og der vil blive serveret kaffe og the.

Bedømmelsen af hestene starter kl. 10:00. Føllene vises i ridehallen et ad gangen (sammen med deres mor). De stilles op så godt som muligt, så dommeren kan bedømme bygningen. Derefter slippes de og drives roligt rundt i hallen af fremviser og en evt. medbragt hjælper, så dommeren kan bedømme bevægelserne. Når dommeren har set nok, fanges hesten og føres ud af fremviser.

Det samme gør sig gældende for plagene. Det er muligt at vise føl og plage to og to.

Følgende heste kan fremvises i grupperne:

Hingste/vallakker og hopper fra 2019 (føl + mor)

Hingste/vallakker og hopper fra 2018 (1 års)

Hingste/vallakker og hopper fra 2017 (2 års)

Hingste/vallakker og hopper fra 2016 (3 års)

 

OBS: 3 års hingste SKAL mønstres i hovedtøj under bedømmelsen. Hingstene skal opstaldes på boks, så længe de er på rideskolen og ikke er under bedømmelse. 

3 års hingstene kan enten vises med 4 ens sko eller uden, men skoene skal være 8 mm. 

 

Placeringer afgøres efter antal startende i en klasse: 1-3 deltagere: 1 placering, 4-6 deltagere: 2 placeringer, 7-10 deltagere: 3 placeringer.

Vinder af hver klasse samt føl med en bedømmelse over 8.00 kan efterfølgende deltage i Elite Følshow.

Der vil desuden være mulighed for at få en vejledende bygningsbedømmelse af sin hest uanset alder. Kontakt da Mette på ml@tvistur.dk. Pris er som ved tilmelding til følshowet.

Der vil være frokost og kage inkluderet i tilmeldingen til en pers. pr. tilmeldte hest, og ellers vil der være mulighed for at købe frokost og drikkevarer på dagen.

Tilmelding skal ske via Sporti. Deltagergebyr for Tvisturs medlemmer er 250 kr. ekskl. Sporti-gebyr. For ikke-medlemmer af Tvistur 300 kr. ekskl. Sporti-gebyr.

Leje af boks 100 kr. Der skal selv medbringes hø, og boksen skal rengøres efter brug.

Ved leje af boks, kontakt Mette på ml@tvistur.dk

Der skal minimum være 20 og højst 35 deltagere, ellers aflyses følshowet.

Tilmeldingsfrist 6. oktober 2019.

Vi glæder os til at se rigtig mange fine føl og ungheste.

Hilsen Lærke, Mette og Marlene

 

Kontaktperson: Mette Langkilde, ml@tvistur.dk, mobil: 60 49 12 57 (Gerne SMS)

Rideklubben Tvistur, Nordjysk Ridecenter Flødalvej 30, 9230 Svenstrup J

You may also like...