Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tvisturs DRL-klubstævne 2014

4. oktober 2014

400 kr.

Tidsplan

Hjælperplan

Resultater

Tvistur inviterer til klubstævne på Nordjysk Ridecenter lørdag den 4. oktober 2014. Stævnet bliver afholdt som Sport B, C og D stævne og er kun for Tvistur medlemmer. Er du ikke medlem af Tvistur kan du indmelde dig på Sporti.dk.

Stævnet starter kl. 9.00. Der er dommermøde kl. 8.30 og ryttermøde kl. 8.45. Check-in fra kl. 7.30 og senest en time inden din første klasse starter.Bixen vil holde åbent under hele stævnet.

Der rides efter FIPO-reglerne samt ’Regler for stævneridning i Danmark’. Der rides på 250 m. ovalbane.

Der er mulighed for leje af enkelte heste hos Lisa. Aftales nærmere herom med Lisa.
Der er mulighed for opstaldning i boks pris kr. 200,-. Hingste skal stå i boks. Desuden er der mulighed for at lave folde pris kr. 100,-. Medbring selv hegnsmateriale.

Følgende klasser vil blive udbudt:

Sport B – 4.2, 5.2, T3, T4 (DRL)
Sport C – 4.3, T5 (DRL)
Sport D – 4.5, 4.5J, T.8, T.8J – Rytterlicens er inkluderet i startgebyr. Der vil maks. være 40 pladser i Sport D.

Alle rides med flere ekvipager på banen.
4.5 og T.8 opdeles i senior/junior klasser. Man er junior til og med det år, man fylder 15 år.

Vær opmærksom på reglerne om rytterlicens, der betyder, at alle ryttere i sport B og C skal købe licens hos Dansk Islandshesteforening. Læs mere om reglerne og hvordan du får licens på DI.

Rideklubben Tvistur har betalt rytterlicens for de ryttere, som rider sport D. Det vil sige, at der kun skal betales startgebyr hvis man ønsker at tilmelde sig disse discipliner.

Stævneledelsen forbeholder sig ret til at aflyse klasser med 4 eller færre deltagere.

Max 60 deltagere, efter først til mølle princip. Kun én hest pr. rytter. Hvis man ønsker at deltage med flere heste, kan disse ekvipager komme på ventelisten indtil sidste tilmeldingsfrist, og der fyldes op til stævnet er fyldt. Det er 2. prioriteten der kommer på ventelisten.

Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Ved ankomst skal forevises afstamningsattest og vaccinationskort eller stævnepas, og tro- og loveerklæring afleveres.

Tilmelding via www.sporti.dk. Tilmeldingen åbner torsdag den 11. september kl. 16.00 og lukker fredag den 19. september. Startgebyr er kr. 400,-. Herefter kan man ikke regne med at kunne ændre klasse/volte eller få refunderet startgebyr uden (dyr)lægeerklæring. Foreløbig tidsplan kan findes på www.tvistur.dk fra den 31. september.

Der arrangeres fællesspisning om aftenen, og der vil blive solgt øl og vin til rimelige priser. Tilmelding til fællesspisning foregår på www.tvistur.dk eller via ryttertilmelding på www.sporti.dk.

Intet stævne uden hjælpere, derfor opfordrer vi alle til at melde sig som hjælpere, men alle ryttere må desuden forvente at blive sat på enkelte hjælperopgaver. Hjælpertilmelding foregår nederst her på siden.

Yderligere oplysninger fås hos Anne Sundby anne.sundby@hotmail.com eller Vibeke Lund Damkier vibeke.damkier@gmail.com.

 

Vi glæder os til et hyggeligt stævne.

Mange hilsner Tvistur
Anne, Sus & Vibeke

Hjælpertilmelding

[contact-form-7 404 "Not Found"]

Detaljer

Dato:
4. oktober 2014
Pris:
400 kr.
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Tvistur
Hjemmeside:
tvistur.dk

Sted

Nordjysk Ridecenter
Flødalvej 30
Svenstrup,9230Danmark
+ Google Map
Telefon:
98382391